ARTIKEL 15.09.2025

MODIG MED MUDDER

Historien om Klodshans, der med mod og selvironi forærede prinsessen en træsko med mudder fra ”grøften derhjemme” kender alle. Italienske Matteo Brioni har specialiseret sig i mudder som overfladeprodukt. Jorden kan noget – hvilket eventyret om Klodshans minder os om. Dybde, ro og tryghed. Bogstaveligt talt – jordnært!

Med en filosofi om at skabe overflader, der drager naturen ind i arkitektur og vores hjem har Matteo Brioni udviklet et særegent produkt. En form for ”maling”, som Poliform også i flere sammenhænge har brugt og anbefalet. Resultatet henleder opmærksomheden på farveskalaer af solvarm jord – råt men rart.

Studio Gude har erfaring med og kontakt til en række af særlige produkter og ydelser til bolig- og livsstilindretning.